Fodbold nyheder

AC Milan og Chelsea i byttehandel?

Af Obaida El-Itr

Chelsea vil have Franck Kessie i bytte for Tiemoue Bakayoko

Chelsea-floppet Tiemoue Bakayoko har imponeret så meget i AC Milan, at Gattusso har udtalt, at holdet ikke kan undvære franskmanden. Bakayoko er kun udlejet, og han har efter en svær start vist, hvorfor Chelsea smed en stor sum penge efter ham, da han spillede i Monaco.

AC Milans helt store mål til sommer er at gøre Bakayoko-handlen permanent, og det har Chelsea-ledelsen i sinde at udnytte. Ifølge Dailystar insisterer Chelsea på, at ivorianske Franck Kessie bliver en del af handlen. Chelseas ønske kan blive problematisk for AC Milans træner Gennaro Gattusso, da de to spillere ofte har spillet sammen. En midtbanekonstellation, som Gattusso har været glad for.

Sarri ønsker angiveligt at skabe mere konkurrence på de centrale pladser, og derfor ønsker han at tilknytte en spiller der kan udfylde den offensive rolle på den plads, som Kante i øjeblikket sidder på.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik