Fodbold nyheder

Real linket med Viola-stjerne?

Af Stefan Lindahl

Ifølge medie jagter Real Madrid drys til offensiven. Det skal angiveligt findes i Serie A-klubben Fiorentina.

Napoli, Inter, Juventus, Manchester City, Manchester United, Chelsea og Bayern München. Det er angiveligt de klubber, som Real Madrid kæmper med om Fiorentina-stjernen Federico Chiesas underskrift. Den 21-årige italiener kan ifølge Corriere dello Sport hentes for 450 mio. kroner.

Chiesa blev i sommer kædet sammen med et skifte til en af de tre interesserede italienske topklubber, men endte med at blive i Firenze-klubben. Den unge italiener har kontrakt med Fiorentina frem til sommeren 2022.

I denne sæson har Chiesa nettet ti gange i 24 kampe. I 96 seniorkampe for Fiorentina har italieneren kvitteret med 20 mål, hvoraf halvdelen af dem som skrevet er faldet i denne sæson. I foråret 2018 fik Chiesa landsholdsdebut.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik