Fodbold nyheder

Kluivert: Rashford kan erstatte Suárez

Af Tobias Tange

Luis Suárez' erstatning løber måske rundt på Old Trafford. I hvert fald hvis man skal tro på Patrick Kluivert.

Marcus Rashford er efterhånden blomstret op til en af de dygtigste unge angribere i verden, og især efter Ole Gunnar Solskjærs ankomst til klubben, har han vist sit talent. Det har også fået ham til at blive en eftertragtet herre.

Blandt andet ser den hollandske legende, Patrick Kluivert, ham som en mulig erstatning for den dygtige målscorer, Luis Suárez.

- Jeg ser ikke mange spillere, der kan spille i Barcelona. Aubameyang kan måske. Men for mig er den bedste Marcus Rashford, siger Kluivert til Sport360.

Udtalelserne kommer efter der de sidste par dage er kommet rygter om, at den engelske United-angriber står overfor en stor lønforhøjelse i Manchester. Derfor må man formode, at det ikke er så sandsynligt at han skifter lige nu.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik