Fodbold nyheder

Søndagens engelske rygter

Af Kasper Duelund Jensen

Der er mange interessante navne at finde i dagens engelske rygter.

Callum Hudson-Odoi vil afvise Chelseas nyeste kontraktudspil. Den unge englænder har allerede bestemt sig for at fortsætte karrieren i Bayern München. (Mail on Sunday)

Arsenal ønsker at ansætte Marc Overmars som klubbens nye tekniske direktør. (Sunday Mirror)

Marco Arnautovic skifter alligevel ikke til kinesisk fodbold. Guangzhou Evergrande vil nemlig ikke betale 381 millioner kroner for den 29-årige angriber. (Mail on Sunday)

Chelsea har foretaget den første henvendelse til Barcelona vedrørende mulighederne for at købe Philippe Coutinho for 847 millioner kroner. (Sunday Express)

Gonzalo Higuaín er tæt på at blive præsenteret i Chelsea på en lejeaftale, der vil gøre ham til en af de bedst betalte spillere i Premier League. Argentineren står til at modtage en ugeløn på 2,3 millioner kroner. (Daily Star Sunday)

Manchester City har i sinde at leje Sebastian Rudy fra Schalke 04. (Sun on Sunday)

Bojan Krkic forhandler med MLS-klubben New England Revolution. (Sun on Sunday)

Real Madrid håber på at kunne få fingrene i Eden Hazard for mindre end 745 millioner kroner. Dette er minimumbeløbet, som Chelsea kræver for den belgiske verdensstjerne. (Marca)

Kylian Mbappé indrømmer, at han måske vil blive fristet af muligheden for et fremtidigt skifte til Real Madrid. (AS)

Tottenham-manager Mauricio Pochettino er mere tilbøjelig til at finde en erstatning for Harry Kane på klubbens ungdomshold frem for på transfermarkedet. (London Evening Standard)

Arsenal-manager Unai Emery håber fortsat på at få minimum en enkelt forstærkning til sin spillertrup, inden januars transfervindue lukker i. (Daily Star Sunday)

Everton-manager Marco Silva holder på, at der ikke er brug for at hente nye spillere til Goodison Park. (Liverpool Echo)

Napoli har afvist et salg af Amadou Diawara til AC Milan. Den 21-årige midtbanespiller er også på blokken i Tottenham og Wolverhampton. (Inside Futbol)

Diego Godin ønsker at gennemføre et skifte til Inter. (Calciomercato)

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik