Fodbold nyheder

- Nosser og bevare roen

Af Torsten Brix

Dansk landsholdsspiller og defensiv styrmand for Southampton taler ud…

I dag vandt Southampton en vigtig udesejr over Leicester i deres bestræbelse for at blive i Premier League, og overfor The Guardian beretter Jannik Vestergaard om nedrykningsspøgelset:

- Om vi bliver i Premier League, påvirker vores liv, men også de hundredevis af folk der arbejder i klubben samt klubbens mange fans. Så nogle dårlige kampe og resultater vil ramme ens personlige liv. Det vil min familie og kone helt sikkert skrive under på, siger Vestergaard og fortsætter om, hvad det vil kræve for, at Southampton kan blive i Premier League:

- Nosser og bevare roen.

Vestergaard ved godt, hvad han taler om i forhold til nedrykningspresset. I 2013 var han – og Hoffenheim – tvunget til at vinde over Dortmund i sidste spillerunde. Jürgen Kloop valgte samme startopstilling, som han brugte få dage senere i Champions League-finalen, men trods dette overlevede bundholdet og spillede sig til to playoff-kampe imod Kaiserslautern, hvor Vestergaard endte med at score.

Tre sæsoner senere var Vestergaard – og Werder Bremen - også pisket til at vinde i sidste spillerunde imod Eintracht Frankfurt. Det gjorde de med et mål efter 88 minutters spil, så den danske forsvarsspiller har masser af nedrykningserfaring.


Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik