Fodbold nyheder

Tibbling: Er snart tilbage

Af Bertram Christensen

En skade på landsholdet holder Brøndby-spilleren ude i et par uger.

Tirsdag den 8. januar fik Simon Tibbling debut på det svenske landshold. Den debut ”fejrede” han med at blive skadet, og måtte udgå. Det har senere vist sig, at skaden er en forstuet fod, som kommer til at holde svenskeren ude i et par uger. Det fortæller Tibbling til klubbens egen hjemmeside.

- Det er en forstuvning i foden, og den har fået lidt farve. Men det er ikke værre, end jeg regner med at være tilbage i fuld træning inden for to ugers tid, fortæller svenskeren, som dog ærger sig over at misse noget af sæsonstarten.

- Opstarten er hård i Brøndby IF, men det er vigtigt for vores måde at spille på, og derfor er det rigtig ærgerligt ikke at kunne være med 100 procent. Jeg skal nok indhente det tabte, men det er fedest at gå det igennem sammen med alle sine holdkammerater.

Tibbling har deltaget i alle 20 Brøndby-Superligakampe i denne sæson, hvor det er blevet til to mål og tre oplæg.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik