Fodbold nyheder

Gattuso: Håber Higuaín bliver

Af Bertram Christensen

AC Milan-træneren vil gerne beholde sin argentinske angriber i klubben.

Gonzalo Higuaín har været udlejet fra Juventus til Milan hele denne sæson. Han har også været en rimeligt fast del af holdet i klubben, hvor det er blevet til 15 Serie A-kampe med seks scoringer. På det seneste er der dog dukket rygter op om et muligt skifte til Chelsea.

London-klubben har nemlig angrebsproblemer, da hverken Oliver Giroud eller Álvaro Morate har ramt målformen i denne sæson. Chelsea-manageren skulle have udset sig sin tidligere angriber fra tiden i Napoli, som løsningen på dét problem.

Higuains nuværende træner, Gennaro Gattuso, er dog også glad for sin angriber, og fortæller til Sky Sports Italia, at han ikke ønsker at miste Higuaín.

- Der er meget snak om ham (Higuain red.) for tiden, men den måde som han træner på, han engagement og professionalisme, så skulle man ikke tro det. Resten afhænger af hans bror, hans agent og Leonardo (Milans sportsdirektør red.), men jeg håber, at Higuaín bliver så længe som muligt, fortæller Gattuso.

Higuain, Gattuso og resten af Milan-mandskabet skal i kamp igen i morgen klokken 18, hvor de gæster Sampdoria i ottendedelsfinalen i den italienske pokalturnering.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik