Fodbold nyheder

Sørloth takkede nej til to klubber

Af Andreas Christensen

Ifølge norsk medie havde Alexander Sørloth tilbud fra andre klubber, som han takkede nej til, inden han skiftede til Gent.

Jess Thorup og Alexander Sørloth blev genforenet, da det i denne uge kom frem, at nordmanden skifter til Gent på en lejeaftale for resten af sæsonen. Sørloth har ikke haft det nemt i Crystal Palace, hvor det ikke er blevet til mange minutter siden skiftet fra FC Midtjylland for et år siden. Det var derfor oplagt, at angriberen skulle have nogle minutter i benene andet steds i foråret.

Valget faldt på belgiske Gent, men ifølge norske VG var der andre tilbud. Avisen skriver, at Sørloth takkede nej et lejeophold hos både den tyrkiske storklub Galatasaray og Middlesbrough fra den næstbedste engelske række.
Sørloth vil ikke selv bekræfte oplysningerne, men han vil gerne fortælle hvorfor valget faldt på Gent.

- Det viste sig, at der var flere, som gerne ville leje mig i dette forår. Jeg valgte Gent på grund af Jess. Han fik det bedste ud af mig i FC Midtjylland, og når man skal på et kort lejeophold, er det godt at være sikker på, at træneren ved, hvad jeg står for, siger Sørloth til VG.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik