Fodbold nyheder

Neymar har ringet til Barça fem gange

Af Jakob Hansen

Neymar har angiveligt fortrudt sit skifte til Paris Saint-Germain, og har et brændende ønske om at vende tilbage til Barcelona.

Neymar skiftede i august 2017 hans vante omgivelser i Barcelona ud med Paris, da PSG købte brasilianeren for et svimlende beløb på 1,65 millarder danske kroner. Siden har Neymar scoret scoret mål på samlebånd for den franske hovedstadsklub, men han skulle alligevel være utilfreds med tilværelsen i Paris.

Ifølge Marca har den brasilianske stjernespiller fortrudt sit skifte så meget, at han har ringet til Barcelona hele fem gange for at forhøre sig om en tilbagevenden til det spanske. Derudover skulle Neymars far have kontaktet Barcelona-præsident Josep Maria Bartomeu, hvor han har bedt præsidenten om at købe hans søn tilbage.

Neymar mener ikke, at PSG har samme sportslige ambitioner som Barcelona, og er samtidig utilfreds med den svage franske liga. Han har dog kontrakt med franskmændene indtil sommeren 2022, og et skifte væk i den nærmeste fremtid virker usansynligt, da hans prisskilt er på den gode side af 1,4 millarder danske kroner.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik