Fodbold nyheder

Inter kæmper med Icardi-forlængelse

Af Stefan Lindahl

Ifølge italiensk medie ønsker Inter at forlænge aftalen med Mauro Icardi, men profilen kræver angiveligt for høj en løn.

52 mio. kroner. Det er, hvad Inter er villige til at give Icardi i årsløn. Udover en stigning i lønnen vil Inter også hæve spillerens frikøbsklausul til 821 mio. kroner. Ifølge det italienske medie Gazzetta dello Sport er problemet dog, at Inter-anførerens agent, og kone, Wanda Nara forlanger en årlig hyre på 67 mio. kroner. Lige nu tjener Icardi 33,6 mio. kroner om året. Det er altså en fordobling af hyren, som agenten og spilleren ønsker af Inter.

Seneste forlydender fra italienske medier lyder på, at Icardi ikke ønsker at forlænge sin aftale med klubben. Den 25-årige argentiners kontrakt udløber i 2021. Klubber som Real Madrid, Manchester United, Chelsea og liga-rivalerne Juventus skulle være lune på tanken om at tilknytte den mål-farlige angriber.

I Inter har Icardi nettet 120 gange i 204 kampe. Han kom til klubben fra Sampdoria i 2013 for 97 mio. kroner. I sidste sæson delte han topscore-prisen med Lazio-angriberen Ciro Immobile. I år har han nettet ni gange i Serie A.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik