Fodbold nyheder

Ronaldo hinter Sporting-retur

Af Tobias Tange

Portugiseren vil ikke afvise, at han engang kommer tilbage til Sporting og hjemlandet Portugal.

Cristiano Ronaldo slog igennem i Manchester United. Men før det, lærte den portugisiske superstjerne, hvordan man skal begå sig i topfodbolden i hjemlandet. Her tørnede han sidst ud for Sporting.

Og lige præcis en retur hertil, for at slutte karrieren i hjemlandet, er der endnu engang opstået rygter om, efter Ronaldo lavede et interview med Fox Sport.

- Vil jeg vende tilbage til Sporting? Det ved man aldrig i fodbold, siger Ronaldo ifølge Business insider til Fox Sport.

Det har fået flere medier til at spekulere om, at det kan være et hint til, at det er lige præcis der, Ronaldo gerne vil slutte karrieren. Der har ellers længe været rygter om, at portugiseren skulle slutte sig til den tidligere Manchester United- og Real Madrid-spiller, David Beckham, i hans amerikanske eventyr.

Ronaldo nåede en enkelt professionel sæson hos Sporting inden skiftet til Old Trafford i 2003. Her scorede han fem gange i 31 kampe.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik