Fodbold nyheder

United jagter Barcelona-stjerne

Af Lasse Drescher

Den brasilianske profil kan ifølge medie være på vej til den engelske storklub Manchester United.

Mediet Sportsmole skriver, at der skulle være stor interesse fra Premier League-storklubben Manchester United, i den 26-årige brasilianer Philippe Coutinho. Mediet melder, at United har fået interesse i Coutinho efter, at det tyder på, at Coutinho har mistet sin plads i startopstillingen.

Coutinho har siden ankomsten til Camp Nou fået 45 kampe i Barcelona-trøjen. Det er i de kampe blevet til 15 scoringer. Det meldes, at Manchester United skal op og byde mere end 830 millioner kroner, for at have en chance for at kunne sikre sig Coutinho.

Der meldes intet om, hvor vidt FC Barcelona for alvor har planer om at sælge Philippe Coutinho. Såfremt, at Manchester United byder nok, vil Barcelona formentlig også overveje et muligt salg.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik