Fodbold nyheder

Neymar kommenterer på Mourinho-fyring

Af Tobias Tange

José Mourinho er ikke længere i Manchester United, og det kommer også til at påvirke PSG, når de skal møde The Red Devils i Champions League.

Neymar og PSG skal i 1/16-dels finalerne i Champions League op imod Manchester United. Den opgave er lige pludseligt blevet noget anderledes, efter The Red Devils tirsdag valgte af fyre José Mourinho.

Det er dog stadigvæk en kamp, som PSG-stjernen, Neymar, ser frem til.

- Jeg var glad (for lodtrækningen red.). Det bliver to gode kampe mellem to fantastiske mandskaber. Vi ved alle sammen, hvilken kvalitet Manchester United har, og vi ved, at deres spillere har en vinder mentalitet, siger Neymar til den franske klubs hjemmeside og fortsætter.

- Træneren er skiftet, og det vil være en anden spillestil – de er i gang med at ændre ting – men vi ved, hvilken kvalitet de har.

Neymar har været i fin form i denne sæson. Han har scoret 16 gange i 19 kampe indtil videre.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik