Fodbold nyheder

Bayern stadig efter Pavard

Af Bertram Christensen

Stuttgarts franske landsholdsspiller er stadig et varmt navn i den sydtyske by.

For de fleste fodboldfans som ikke følger Bundesligaen, var Benjamin Pavard en nærmest ukendt spiller før sommerens VM-slutrunde, men en fast plads hos de franske verdensmestre fik de fleste til at få øjnene op for 22-årige forsvarsspiller. Især hans mål mod Argentina fik en del opmærksomhed.

Det førte, ikke overraskende, en del rygter om et skifte for Pavard, som også havde haft en ganske pæn sæson i sin tyske klub Stuttgart. På trods af rygter om interesse fra både Liverpool og Bayern München, spiller Pavard stadig i Stuttgart.

Selvom det ikke lykkedes at hente franskmanden for et halvt år siden, har det ikke fået Bayerns interesse til at forsvinde. Ifølge tyske Bild skulle Bayern-præsidenten Uli Hoeneß have udtalt, at Pavard er en ”yderst interessant spiller for os”.

Bild skriver videre, at de forsvarende tyske mestre kan hente den franske verdensmester for 261 millioner kroner. Pavard udtaler til Bild, at han intet har hørt fra Bayern München, heller ikke under VM, men at interesse altid er smigrende.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik