Fodbold nyheder

Giroud: Svært at være homoseksuel

Af Obaida El-Itr

Ifølge Chelsea-angriberen Olivier Giroud er accepten af homoseksuelle fodboldspillere stadig et stort problem.

Olivier Giroud var i 2012 på forsiden af et fransk homo-magasin. Det skabte stor debat i Frankrig, og debatten omkring homoseksuelle fodboldspillere blussede op igen. Den franske angriber gjorde det klart på daværende tidspunkt, at han ikke var homoseksuel, men at han så homoseksuelle som normale mennesker ligesom alle andre.

To år senere sprang den tidligere tyske landsholdsspiller Thomas Hitzlsperger ud som homoseksuel efter sit karrierestop. Formålet var at skabe en åben og ærlig diskussion blandt fodboldspillere om emnet. Hitzlsperger fortalte i flere interviews om, hvor hårdt det var at skjule sandheden om sin seksualitet, selvom han intet havde gjort forkert. Hitzlspergers historie rørte Giroud og Chelsea-angriberen håber på, at man i fremtiden kan acceptere homoseksuelle i fodboldverdenen.

- Hans historie var virkelig rørende. Det var der, jeg indså, hvor svært det egentlig var at være homoseksualitet i fodboldverdenen. I et omklædningsrum er der meget testosteron, folk klæder om sammen og der er kollektive brusere. Sådan er det, siger franskmanden til Le Fiagro ifølge Sky Sports.

- Jeg forstår smerten og vanskelighederne ved at springe ud. Det er en rigtig test for vedkommende at springe ud med tanke på, hvor meget vedkommende tænker over beslutningen før han tager den.

- Jeg er rigtig tolerant på det område. Da jeg spillede i Montpellier, kæmpede jeg for det ved at posere for ”Têtu” (homo-magasin). Da jeg var i Arsenal, bad de mig om at spille i regnbuefarvede snørebånd, og jeg gjorde det til støtte for homoseksuelle.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik