Fodbold nyheder

Medie: Modrić er ikke glad

Af Stefan Lindahl

I sommer blev Luka Modrić hæftigt kædet sammen med italienske Inter. Nu melder italiensk medie, at kroaten er utilfreds i Real Madrid.

En af sommerens største transfer-sagaer vil ikke lægge sig ned. I dag puster det italienske medie Gazzetta dello Sport på ny til rygterne om en mulig Luka Modric-transfer til italienske Inter. Ifølge mediet er kroaten ikke glad i Real Madrid. Mediet giver til dels den svære start for Madrid-klubben under den nye træner Julen Lopetegui skylden for spillerens humør.

33-årige Modrić presser ifølge mediet på, for at Real Madrid skal slippe ham til januar. Da den italienske klub angiveligt skulle fylde meget i Modric' hoved, hvor flere af hans landsholdskammerater holder til. Efter sagaen i sommer ville Real Madrid indberette Inter til FIFA, da Madrid-klubben mente, at Inter ikke havde overholdt reglementet i forbindelse med kontakt mellem klub og spiller.

Siden sommeren hvor Modrić sammen med Kroatien vandt sølv ved VM, har han vundet UEFA- og FIFA-titlen som sidste sæsons bedste spiller. Han er ligeledes nomineret til Ballon D'or, hvor han er blandt favoritterne til titlen.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik