Fodbold nyheder

Derfor valgte Leonardo Inter

Af Stefan Lindahl

AC Milan-manden Leonardo fortæller til AC Milan-medie, hvorfor han i 2010 var et smut i Inter.

I sommer blev den tidligere spiller og træner i AC Milan Leonardo ny sportsdirektør hos Milano-klubben. Brasilianeren er nu for fjerde gang landet i Milano. De tre af gangene hos AC Milan og en enkelt hos Inter. Han stoppede i 2003 i AC Milan som spiller, men vendte i 2009 tilbage til klubben som træner efter, at Carlo Ancelotti drog til Chelsea. Senere samme år endte han dog som træner hos ærke-rivalerne Inter efter, at de havde fyret Rafael Benitez.

MilanNews.it, der er tilknyttet AC Milan, har lavet et interview med sportsdirektøren for at finde baggrunden for det, i AC Milan-øjne, meget kontroversielle valg. Leonardo fortæller:

- Jeg tog til Inter af flere grunde, men den største grund var Moratti (Massimo Moratti, daværende præsident i Inter, red.) Jeg havde kendskab til flere af Inters brasilianske spillere, fra da jeg selv spillede.

- Det her er nu fjerde gang, jeg vender tilbage til Milano. Og det er alt sammen baseret på følelser.

Senere på måneden møder Leonardos AC Milan hans tidligere arbejdsgiver Inter i sæsonens første ”Derby della Madonnina”, som Milano-derbyet kaldes.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik