Fodbold nyheder

Russiske spillere anholdt for vold

Af Jakob Hansen

De to russiske fodboldspillere Aleksandr Kokorin og Pavel Mamaev bliver tilbageholdt af politiet indtil den 8. december, mens de afventer straffen for voldige overfald begået tidligere i denne uge.

Zenit St. Petersburgs angriber Aleksandr Kokorin og Krasnodars midtbanespiller Pavel Mamaev er kommet i alvorlige problemer. Mandag denne uge overfaldt spillerne to russiske embedsmænd på en cafe i Moskva, hvor de bl.a. slog den ene med en stol. Dette blev fanget på overvågningskamera, og den ene embedsmand menes at have pådraget sig en hjernerystelse. For at gøre ondt værre, så angreb de to fodboldspillere også en bil med en kvindelig tv-vært i en separat hændelse. Chaufføren i bilen endte på hospitalet, mens tv-værtens Mercedes blev beskadiget i samme omgang.

BBC skriver, at Kokorin og Mamaev onsdag blev varetægtsfængslet, og nu risikerer fem til syv års fængsel for deres kriminelle handlinger. Både Zenit og Krasnodar har været ude og tage afstand til handlingerne, og det ligner et hurtigt karrierestop for begge spillere. Den russiske Premier League tog også afstand fra sagen i en officiel udtagelse:

- Det er en skændsel og vi fordømmer kraftigt deres hooligan adfærd. Denne handling sender ikke kun en skygge over navnene på FC Zenit og FC Krasnodar, men hele den russiske fodboldverden.

Begge spillere har efterfølgende været ude og undskylde for deres handlinger. Kokorin og Mamaev står samlet noteret for 63 landskampe.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik