Fodbold nyheder

Chelsea vil sende fans til Auschwitz

Af Jakob Hansen

Chelsea har i flere omgange døjet med racistiske sang og tilråb fra egne fans, og overvejer nu et nyt tiltag, som en del af deres antisemitiske kampagne.

I januar 2018 startede Roman Abramovich en ny kampagne, som har til formål at sætte fokus på antisemitisme i fodbold. Det skete bl.a. i kølvandet på kampe mod rivalerne fra Tottenham, hvor Chelsea fans var kommet med racistiske tilråb og sange, som var direkte rettet mod jøder. I forgårs havde klubben forpremiere på en ny film de har lavet, hvor antisemitiske tilråb og opslag fra tribunen og sociale medier, bliver vist i sammenhæng med billeder fra Holocaust. Filmen er et stærkt budskab om at sparke diskrimination og racisme ud af fodboldverdenen, men klubben overvejer også at tage andre metoder i brug.

Ligesom resten af den antisemitiske kampagne, så ønsker Chelsea at slå ned på diskrimination gennem oplysning og uddannelse. Chelsea overvejer nemlig at tilbyde deres fans en tur til koncentrationslejren Auschwitz, i stedet for at give fansene en karantæne som de gør i øjeblikket. Her skal deres fans lære om de rædsler, der foregik i koncentrationslejrene under 2. verdenskrig. Chelsea-formand Bruce Buck fortæller The Sun, at dette kan ende med at blive langt mere effektiv metode.

- Hvis du bare giver folk karantæne, vil du aldrig ændre deres adfærd. Den nye politik giver dem chancen for at reflektere over hvad de har gjort, så de selv får lyst til at opføre sig bedre, siger formanden.

- Før i tiden ville vi udvælge personer fra tribunen, og give dem karantæne i helt op til tre år. Nu siger vi: I har gjort noget forkert og i får nu valget. Enten kan i få karantæne, eller i kan tilbringe noget tid sammen med vores mangfoldighedsmedarbejdere og forstå, hvad i har gjort forkert, fortsætter Bruce Buck.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik