Fodbold nyheder

Monaco skal have ny cheftræner

Af Daniel Pantic

AS Monaco har i dag fyret cheftræner Leonardo Jardim efter den dårlige sæsonstart. Fransk legende kan overtage posten.

Det lå længe i kortene, at AS Monacos portugisiske manager, Leonardo Jardim, ville få en fyreseddel som følge af en række dårlige resultater, der har sendt den tidligere franske topklub ned på en placering som tredjesidst i Ligue-1 efter ni spillerunder.

I dag blev det en kendsgerning. 44-årige Leonardo Jardim er fortid hos Monaco-klubben.

Fransk legende står klar i kulisserne
Hvem der skal følge efter Jardim, er et åbent spørgsmål. Men medier i blandt andet England har tegnet konturerne af efterfølgeren på manager-posten.
Konturerne i mediebilledet tyder på, at den nye cheftræner kan blive den franske Arsenallegende og superangriber, Thierry Henry.

Henry har dog tidligere været meldt tæt på managerposten hos engelske Aston Villa, som fyrede Steve Bruce tidligere på måneden. Nu ser det dog ud, som om Henry kan få sit første job som manager i sit hjemlandet og for klubben, hvor den professionelle karriere startede.

Jardim nåede at være i spidsen for Monaco i 233 kampe.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik