Fodbold nyheder

- Derfor sagde jeg nej til Real Madrid

Af Andreas Christensen

Lucas Hernández fortæller, at Real Madrid forsøgte at købe ham denne sommer.

Den franske verdensmester Lucas Hernández udtaler til den spanske radiostation RMC, at Real Madrid forsøgte at lokke ham væk fra Atlético ved at aktivere hans frikøbsklausul på lidt under 600 millioner kr. Sidste år købte Real Madrid hans bror Theo Hernández, men Lucas var ikke interesseret i kongeklubben.

- Jeg lyttede ikke specielt meget til deres tilbud, for jeg var 100 procent fokuseret på min klub, og jeg har for nyligt forlænget min kontrakt. Min agent fortalte mig lidt om deres tilbud, men jeg sagde til ham, at jeg ikke var interesseret.

- Atlético er min klub, og holdet har givet mig alt. Jeg er en ærlig person, og jeg kan ikke tage til Real Madrid.

Selvom Lucas Hernández udviser stor loyalitet over for Atlético, så afslutter han på lidt kryptisk manér.

- Jeg ønsker at blive her i lang tid, men fodbold går meget stærkt, så hvis der nu kom et uimodståeligt tilbud…

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik