Fodbold nyheder

Super Cup uden for Europa?

Af Andreas Christensen

Kampen mellem vinderen af Champions League og Europa League kan i fremtiden blive spillet uden for Europas grænser.

Det årlige august-opgør mellem vinderen af de to største europæiske tuneringer er altid blevet spillet i Europa. Tidligere var Monaco fast vært for begivenheden, men de senere år har kampen været afholdt i bl.a. Prag, Cardiff og Trondheim. Nu skriver Daily Mail, at UEFA overvejer at flytte kampen til et andet kontinent i et forsøg på at tjene flere penge. Intet er sikkert endnu, men emnet skulle være højt på UEFA's dagsorden.

UEFA har tidligere afvist rygter om, at en fremtidig Champions League-finale kunne blive spillet i New York. Det virker dog også mere sansynligt at flytte Super Cuppen til et andet kontinent. Champions League-finalen er trods alt en noget større begivenhed og en kamp med langt mere på spil.

Nyheden om en Super Cup uden for Europas grænser kommer efter, at La Liga har meldt ud, at der fremover vil blive spillet flere spanske ligakampe i USA. Også Premier League har flirtet med idéen om at spille kampe i USA, da man ved hvor store indtægter, det potientielt kan give.

Den spanske Super Cup blev i år spillet i den Marokkanske by Tanger, mens den italienske Super Cup er blevet afholdt fire gange i Kina og to gange i Qatar de seneste år.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik