Fodbold nyheder

Missionen klar for Thorup: Mesterskab

Af Ryan Svale

Jess Thorup skal gøre Gent til belgiske mestre, udtaler klubbens direktør Ivan De Witte.

Jess Thorup er ny cheftræner i den belgiske klub Gent, Forhandlinger mellem Thorup og direktøren Ivan De Witte var gode og derfor endte det med en ansættelse, udtaler direktøren til det belgiske medie Het Laatste Nieuws:

- Vi har den samme måde at tænke fodbold på. Tirsdag aften havde vi en lang snak om fodbold og om vores fremtid, og konklusionen var meget positiv. Det klikkede og det var den følelse, jeg ledte efter, og det er derfor, vi har ansat ham. Det økonomiske var aldrig et tema, og det kom først på bordet til allersidst, siger direktøren til Het Laatste Nieuws.

Ivan De Witte har et erklæret mål til Jess Thorup: Han skal gøre Gent til belgiske mestre. I første omgang skal klubben dog sikre sig europæisk fodbold i næste sæson:

- Vi har gjort det klart for Jess, at vi er en meget ambitiøs klub. Lige nu er vi inde i en svær periode, men vi vil kvalificere os til europæisk fodbold i denne sæson. Jeg har fuld tillid til, at det kan lade sig gøre. Derefter bliver barren sat højere. Vi vil gerne være mestre igen. Thorup har fået en treårig kontrakt, og i løbet af den periode skal han være i stand til at bygge holdet op, siger De Vitte.

Gent ligger i øjeblikket nr. 7 i den belgiske liga. Første opgave for Thorup bliver mod Oostende efter landskampspausen.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik