Fodbold nyheder

Thomas Frank ny chef i Brentford

Af Ryan Svale

Den tidligere Brøndby-træner, Thomas Frank, overtager midlertidigt styringen i Brentford efter Dean Smith er taget til Aston Villa.

Aston Villa meddelte onsdag aften, at klubben har ansat Brentfords Dean Smith som ny manager i et team, hvor netop pensionerede John Terry skal være assistent.

Derfor er klubben på trænerjagt og indtil man har fundet den nye træner, står den danske træner, Thomas Frank, i spidsen for klubben. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Ifølge de to engelske medier Sky Sports og West London Sport er Thomas Frank dog i spil til at overtage det ledige trænersæde permanent.

Thomas Frank står torsdag overfor sin første træningen i klubben som midlertidig træner i klubben, men kan altså måske se frem til en permanent ansættelse.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik