Fodbold nyheder

Sky: United står bag Mourinho

Af Daniel Frimor

Det troværdige britiske medie, Sky Sports, kommer med nye meldinger i Mourinho-sagen.

Indenfor de seneste 24 timer er rygterne om José Mourinhos forestående fyring taget til i styrke. The Daily Mirror menes således at vide sig sikker på, at den portugisiske manager får sparket efter aftenens opgør mod Newcastle.

Nu har normalt troværdige Sky Sports dog også meldt sig på banen i sagen, og her lyder det, at Mourinhos fremtid ikke er et tema i klubben.

Sky Sports skriver således at Mourinhos agent, Jorge Mendes, mødtes med Manchester Uniteds repræsentanter i går. Her var det dog ikke managerens fremtid, der var på programmet, men situationen omkring målmanden David de Geas kontrakt med klubben.

Sky melder yderligere, at klubbens administrerende direktør, Ed Woodward, slet ikke var til stede ved mødet, og at mødes således ikke var af alvorlig karakter.

Støjen omkring Mourinho forstummer nok ikke lige med det samme, men noget kunne altså tyde på, at Manchester United fortsat står bag deres portugisiske manager.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik