Fodbold nyheder

Svensk veteran til United?

Af Ryan Svale

Ifølge et svensk medie er den 33-årige svensker Andreas Granqvist på blokken i Manchester United.

Andreas Granqvist forlod i sommers den russiske storklub Krasnodar for at vende tilbage til barndomsklubben Helsingborg, der til daglig huserer i den næstbedste svenske række.

Den svenske landsholdspiller, der havde en fornem VM-slutrunde, tiltrækker sig dog stadig interesse for nogle store europæiske klubber, og en af dem er, ifølge det svenske medie fotbolldirekt.se., Manchester United.

- Jeg har kendt til, at der er russiske storklubber, som vil have mig og stadig vil det. United er utroligt smigrende, men jeg har endnu ikke hørt noget konkret. Lige nu kan jeg ikke tænke på så meget andet end Helsingborg. Jeg vil gerne slå fast, at jeg trives utrolig godt i Helsingborg. udtaler Granqvist til fotbolldirekt.se og fortsætter:

- Men jeg vil ikke udelukke noget. Hvis en storklub eksempelvis kommer med noget i januar, så må vi se, men det kræver, at Helsingborg også er med på den, siger Granqvist.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik