Fodbold nyheder

Mandagens engelske rygter

Af Magnus Ankersen

Zidane til United?, Messi bør stoppe på landsholdet og engelske talentspejdere sendt til Italien. Læs det og meget mere i dagens rygter.

Manchester United-manager Jose Mourinho er bekymret for sin fremtid på Old Trafford, og han er overbevist om, at klubben har udset sig tidligere Real Madrid-træner Zinedine Zidane som erstatning. (Sun)

Imidlertid påstås det, at den tidligere franske landsholdsspiller Zidane, er på vej til at blive ny administrerende direktør i Juventus. (Tuttosport via Express)

Manchester United-midtbanespilleren Paul Pogba ønskede, at holdet angreb mere ovenpå det uafgjorte resultat mod Wolves, men da han blev spurgt om en kommentar ovenpå nederlaget til West Ham, sagde den franske landsholdsspiller: Ønsker du mig død? (Times)

Usikkerheden om Mourinhos position i United betyder, at 12 spillere er usikre på deres fremtid, fordi de går ind i det sidste år af deres kontrakt. (Mirror)

Den portugisiske manager har mistet tålmodigheden med Uniteds 29-årige chilener Alexis Sanchez. (London Evening Standard)

Liverpools 27-årige forsvarsspiller Virgil van Dijk fortæller, at klubbens spillere er nødt til at vende sig til at blive skiftet ud – ellers skal de finde en anden klub. (Guardian)

Argentina-legende Diego Maradona har fortalt Barcelona-angriber Lionel Messi, at han bør trække sig tilbage fra landsholdsfodbold. (Express)

Manchester City vil vente med at tilbyde den 18-årige engelske midtbanespiller Phil Foden en ny femårig kontrakt til omkring to millioner kroner om ugen. (Star)

Imidlertid har Manchester City-manager Pep Guardiola advaret klubbens tyske wing Leroy Sane, om ikke at miste fokus. (Sun)

Chelsea-angriber Michy Batshuayi, ønsker ikke at gøre hans lejeophold hos Valencia permanent, fordi den belgiske landsholdsspiller vil vende tilbage til Stamford Bridge som ”en bedre spiller”. (Times)

Den 29-årige spanske forsvarsspiller Cesar Azpilicueta håber at blive permanent kaptajn i Chelsea, men 27-årige Eden Hazard fra Belgien er også en kandidat. (Telegraph)

Chelsea tror, Maurizio Sarris afslappende ledelsesstil vil blive afgørende i forsøget på at overtale Hazard og franske N'Golo Kante til at skrive under på nye kontrakter. (Goal)

Talentspejdere fra Manchester City, Liverpool og Tottenham holdt øje med Lazios serbiske midtbanespiller Sergej Milinkovic-Savic, 23, i Lazios 4-1-sejr over Genoa. (Mirror)

AC Milan, Manchester United og Paris Saint Germain forsøgte at hente Cristiano Ronaldo i sommer, før den 33-årige portugisiske angriber skiftede til Juventus fra Real Madrid. (El Mundo, via Marca)

Newcastle-ejer Mike Ashley vil tage hele holdet og manager Rafael Benitez med ud at spise for at genopbygge deres forhold. (Mail)

Englands trænerstab er imponeret over den 19-årige West Ham-midtbanespiller Declan Rice. Rice, som har irske bedsteforældre, har optrådt tre gange for Irland, men har mulighed for at skifte. (Mail)

Cardiff City-manager Neil Warnock hyldede Burnley-målmand Joe Hart efter Cardiffs 1-2-nederlag mod ”The Clarets” søndag. Han tilføjede dog, at den 31-årige målmand skulle glemme alt om et comeback til landsholdet. (Lancashire Telegraph)

Liverpool-manager Jurgen Klopp fortæller, han har sympati for den egyptiske angriber Mohamed Salah, og at den 26-årige arbejder hårdt på at genfinde topformen. (ESPN)

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik