Fodbold nyheder

Napoli-præsident: Jeg køber Hajduk Split

Af Stefan Lindahl

Aurelio De Laurentiis er ifølge et medie ikke færdig med at shoppe fodboldklubber i dette kalenderår.

Et kroatisk medie mener at vide, at Napoli-præsidenten Aurelio De Laurentiis vil købe den kroatiske klub Hajduk Split. Han udtaler til mediet:

- Giv mig chancen og jeg køber Hajduk Split.

Den kroatiske klub har ifølge mediet økonomiske problemer, som gør det attraktivt, at den økonomisk stærke italiener er interesseret. Napoli-præsidenten uddyber, at han synes klubben har charme og, at Napoli har spillet venskabskamp i Split. ADL fortæller, at han ikke vil tale med klubbens fans men med ledelsen. Den kroatiske klub er ikke ejet af en privat ejer men af klubbens tilhængere. Klubbens fans vil ifølge mediet gøre, hvad de kan for at stå i vejen for, at en privat ejer skal overtage klubben.

Tidligere på året købte Napoli-præsidenten den italienske Serie B-klub Bari. Han fik efterfølgende at vide af det italienske fodboldforbund, at han som ejer ikke måtte have to klubber i den bedste italienske række, hvilket fik ham til at rase overfor forbundet. Senere er Bari blevet tvangsnedrykket til Serie D, da klubben ikke kunne imødekomme de økonomiske forventninger til en Serie B-klub.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik