Fodbold nyheder

Marca: Sagde nej til Manchester-klubber

Af Stefan Lindahl

Atlético Madrids venstreback sagde i sommer selv nej til at skifte, og afviste i den forbindelse diverse storklubber.

Som Indkast tidligere har skrevet, så har flere storklubber været ude efter Atlético Madrids 22-årige venstreback Lucas Hernández. Spanske Marca skriver i dag, at spilleren sagde nej til en fordobling af sin løn, da flere klubber var klar til at betale spillerens frikøbsklausul. Lucas Hernández kalder Atlético Madrid for klubben i hans liv.

Det var ifølge mediet Manchester United, Manchester City, Real Madrid og FC Barcelona der forsøgte at lokke franskmanden væk fra hovedstadsklubben. De to Manchester-klubber havde ifølge mediet begge lagt pengene på bordet, men Hernández afviste muligheden for den dobbelte indtægt, da hans hjerte banker for ”Rojiblancos”. Atlético Madrid har tilsyneladende også fulgt med, og klubben valgte sidste sommer at forlænge med back-profilen frem til sommeren 2024. Samtidig er han blevet udstyret med en frikøbsklausul på 600 mio. kroner.

Sidste sommer hentede Real Madrid Lucas Hernandez' bror Theo, og i samme forbindelse skulle klubben angiveligt have forsøgt at tilknytte den anden bror også. Det blev dog afvist af Atlético Madrid. FC Barcelona skulle også have prøvet, men også ”Blaugrana” fik et nej tak af spilleren.

Hernandez ønsker tilsyneladende at skrive sin historie i den spanske hovedstadsklub.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik