Fodbold nyheder

Zidane: Jeg er snart tilbage som træner

Af Daniel Fisker

Zinedine Zidane har hældt benzin på rygte-bålet. Han har således løftet sløret for, at han snart er tilbage som træner.

Zinedine Zidane har været arbejdsløs, siden han forlod Real Madrid i slutningen af den forgangne sæson. Han forlod den spanske hovedstadsklub efter at have vundet tre Champions League-trofæer i træk.

Selvom FC Barcelona trak det længste strå i La Liga i den forgangne sæson, så nåede den franske træner også at vinde La Liga med Real Madrid.

Zidane har nydt et par måneders ferie fra trænergerningen, men den 46-årige franskmand er tilsyneladende ivrig efter at komme tilbage i trænerboksen.

- Det er utvivlsomt, at jeg snart er tilbage som træner, fordi det er det, jeg elsker at lave, udtaler Zinedine Zidane til spanske TVE.

Rygterne sender blandt andet Zidane til England – nærmere bestemt Manchester United, som har haft en svær start på den nye sæson.

Manchester United-manageren Jose Mourinho har dog i den forbindelse påstået, at det vil være for dyrt for ”The Red Devils” at fyre ham.

Manchester United står noteret for seks point efter sæsonens første fire Premier League-kampe.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik