Fodbold nyheder

Arsenal-Back forsvarer Özil

Af Stefan Lindahl

Mesut Özil har ikke haft udsigt til fast spilletid i starten af denne sæson. Nacho Monreal forklarer nu til medie hvorfor.

Efter Unai Emery kom til som ny Arsenal-manager denne sommer, har Özil ikke haft en fast plads på holdet. Det har betydet, at diverse medier har diskuteret årsagen. Nu kommer den spanske holdkammerat Nacho Monreal Arsenals offensiv-strateg til undsætning. Arsenal-backen har til mediet Evening Standard udtalt, at Özil har svært ved at tilpasse sig manager Emerys hårdere spillestil.

Monreal forklarer yderligere, at Özil altid har været, som han er nu. Han beskriver ham som stille, og at man derfor ikke kan forvente, at han lige pludselig skal være opfarende og diskutere med dommerne, for det har han aldrig gjort.

Backen fortæller, at han mener, at det vigtigste er, at Özil præstere på det tårnhøje niveau han kan, hvor han er involveret i en masse mål. Özil ved ikke, hvordan man går op til en spiller, og tager fat i ham, hvilket for Monreal også er ligegyldigt, så længe han bidrager til holdet, med det han kan nemlig som den offensive strateg, han kan være.

I forbindelse med, at offesiv-profilen ikke var med mod West Ham, blev der skrevet om problemer på trænings-banen mellem Emery og tyskeren, det fortæller Monreal er en løgn. Han beskriver, at folk ikke har været fair overfor ham, og at det måske skyldes den stjerne-status Özil har. Han fortæller, at tyskeren ikke spillede fordi han var syg. Igen.

29-årige Mesut Özil kom til Arsenal i sommeren 2013 fra Real Madrid for 350 mio. kroner. Dengang i 2013 var tyskeren den dyreste Arsenal-signing nogensinde, han er efterfølgende blevet overgået af den franske angriber Alexandre Lacazette og Pierre-Emerick Aubameyang. I London-klubben har tyskeren i 199 kampe leveret 37 mål og 71 assist.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik