Fodbold nyheder

- Vi vil vinde hver eneste kamp

Af Daniel Fisker

Pavel Nedved – vice-præsident i Juventus – understreger, at Juventus' målsætning ikke har ændret sig. ”I Bianconeri” vil således vinde hver eneste kamp. Den tjekkiske legende kommenterede desuden tre af Juventus' sommer-forstærkninger.

Pavel Nedved udtalte sig til Juventus TV, da det traditionelle opgør mellem Juventus' første- og andethold var blevet afbrudt af de 5.000 tilstedeværende fans. Den klassiske venskabskamp på Villar Perosa blev i denne omgang afbrudt efter 72 minutters spil, hvor stillingen var 5-0 til førsteholdet. Cristiano Ronaldo nåede blandt andet at score sit debutmål, inden banen blev invaderet af fans, som traditionen foreskriver.

- Jeg har oplevet denne her atmosfære mange gange allerede – det er en smuk og unik følelse. Her bliver man nødt til at forstå, hvad Juventus betyder, når man er ny spiller i klubben. Det er en speciel dag, hvilket fansene hjælper dig med at forstå, udtaler Pavel Nedved ifølge Juventus TV.

Juventus har hentet syv spillere til klubben i sommerens transfervindue. Pavel Nedved valgte dog at fremhæve tre af sommer-forstærkningerne, da han talte med Juventus TV.

Om Cristiano Ronaldo:

Juventus' forspring i forhold til de andre storklubber i Europa er endnu en gang blevet understreget.

- Det er helt exceptionelt, at vi har formået at hente Ronaldo til Juventus. Det vil bidrage til klubbens fremtid såvel som til italiensk fodbold.

Om Emre Can:

- Ham har der ikke været meget snak om, men han var en vigtig signing for bestyrrelsen.

- Alle de store klubber i Europa var ude efter ham, og vi formåede at hente ham. Han er en spiller, som tilføjer meget substans. Han er perfekt taktisk og teknisk.

- Han er en typisk tysker, som forstår, hvordan man bedst bruger bolden. I får at se, at bliver meget vigtig for holdet.

Om Joao Cancelo:

- Han er også en vigtig signing. Jeg har kun set få spillere slutte sig til Juventus med hans karakter, teknik og livlighed. Jeg tror, at han bliver vigtig i denne sæson – specielt i Europa.

Om Juventus' målsætning:

- Vores målsætning ændrer sig aldrig. Vi vil vinde hver eneste kamp – det er det eneste, der tæller.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik