Fodbold nyheder

Fredagens engelske rygter

Af Daniel Fisker

Manchester United indtager hovedrollen i dagens rygter, hvor der dog også er blevet plads til, at Barcelona har sikret sig en enorm tilbagekøbsklausul på den nye Everton-forsvarer Yerry Mina.

Manchester Uniteds bestyrelse gjorde det klart for Jose Mourinho, at han ikke skulle fokusere på at kræve penge til nye forstærkninger, men derimod fokusere på at arbejde med den talentmasse, der allerede findes i klubben, samt på udviklingen af klubbens unge spillere. (Mirror)

Manchester United-manageren Jose Mourinho mener, at Paul Pogbas agent, Mino Raiola, har gjort skade på klubben ved at tilbyde den 25-årige superstjerne til FC Barcelona og Juventus. (Times)

Manchester United afviste muligheden for at hente den ombejlede Leicester-forsvarer Harry Maguire for 125 millioner kroner sidste sommer. (Telegraph)

Den talentfulde forsvarsspiller Yerry Mina tod turen fra FC Barcelona til Everton på Deadline Day. Den 23-årige colombianer kostede ”The Toffees” 225 millioner kroner. Der findes dog en tilbagekøbsklausul i transferaftalen, som tillader Barça at købe Mina tilbage for i omegnen af 450 millioner kroner. (Marca)

Everton var nødt til at vente til fredag med at finde ud af, hvorvidt de havde held med at få Chelseas 23-årige forsvarsspiller Kurt Zouma til klubben på en lejeaftale, selvom det engelske transfervindue lukkede torsdag aften. (Liverpool Echo)

Liverpool-manageren Jürgen Klopp har understreget, at han ikke har noget problem med Emre Can og hans beslutning om at afvise en ny kontrakt med Anfield-klubben og i stedet forlade klubben på en fri transfer til Juventus. (Liverpool Echo)

Tottenhams 28-årige venstreback Danny Rose er ivrig efter at blive udlejet til Paris Saint-Germain. (Sun)

Tottenham-manageren Mauricio Pochettino har beskyldt “Brexit” og klubbens nye stadion for de manglende sommer-transfers. (Sky Sports)

Den italienske angriber Stefano Sturaros skifte fra Juventus til Watford brød sammen i sidste øjeblik. Nu er portugisiske Sporting Lissabon i stedet favoritter til at hente den 25-årige Juventus-spiller. (A Bola)

Real Madrids nye stjernemålmand, Thibaut Courtois, har slettet et opslag på Facebook, hvor han sagde farvel til Chelsea og klubbens fans, fordi han modtog adskillige hadske kommentarer. (Daily Mail)

Aston Villas engelske stjernemidtbanespiller Jack Grealish underskriver inden længe en ny kontrakt med klubben. I den nye kontrakt er der en klausul, som giver ham lov til at forlade Championship-klubben, hvis ikke den spiller i Premier League til næste sæson. (Daily Star)

Burnley-manageren Sean Dyche har understreget, at sommerens netop overståede transfervindue er det værste, han nogensinde har oplevet. (Lancashire Telegraph)

En transfer, som sendte Manchester United-forsvareren Marcos Rojo til Everton, kollapsede, fordi Old Trafford-klubben ikke kunne finde en erstatning i tide. (Daily Mail)

Manchester Uniteds chilenske stjerne, Alexis Sanchez, har løftet sløret for, at han gerne ville have haft flere spillere i verdensklasse til klubben i løbet af det netop overståede transfervindue. (ESPN)

Manchester United var parate til at betale en rekordstor sum på 830 millioner kroner for Real Madrids Raphael Varane i deres jagt på en midterforsvarer i sommerens transfervindue. (Sun)

Middlesbroughs var tæt på at have sikret sig Muhamed Besic for omkring 50 millioner kroner i løbet af Deadline Day, men transferen blev ikke til noget på grund af uenigheder om de personlige vilkår og agenthonorar. Teeside-klubben er dog fortsat optimistiske i forhold til at sikre sig den 25-årige bosnier som lejesvend i klubben. Middelsbrough håber også på at kunne få Yannick Bolasie fra Everton som lejesvend i klubben. (Northern Echo)

Middlesbrough bød på Millwall-duoen Jed Wallace og George Saville i løbet af Deadline Day, men begge bud blev afvist. (Sky Sports)

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik