Fodbold nyheder

- Jeg elskede det

Af Daniel Fisker

Joe Hart fik torsdag sin debut for Burnley i en Europa League-udebanekamp mod Istanbul Basaksehir. Den engelske målmandsveteran holdt buret rent, hvilket han efter kampen var svært tilfreds med.

Joe Hart skiftede fra Manchester City til Burnley tirsdag, hvor han underskrev en toårig aftale. Den 31-årige englænder blev kastet lige ind i startopstillingen, da Premier League-klubben torsdag var i aktion i Tyrkiet, hvor en Europa League-kamp mod Istanbul Basaksehir ventede.

Joe Hart fik chancen, fordi Tom Heaton, Nick Pope og danske Anders Lindegaard i øjeblikket er ukampdygtige. Den tidligere Manchester City-målmand greb ikke desto mindre chancen og holdt dermed buret rent for ”The Clarets”, inden returopgøret skal afgøre, hvem der går videre på næste torsdag.

Den tidligere engelske målmand, som tilbragte den forgangne sæson som lejesvend i West Ham, var efter kampen svært tilfreds med hans præstation og debuten i det hele taget.

- Jeg elskede det, udtaler Joe Hart ifølge Goal.com.

- Jeg var ikke helt sikker på, at manuskriptet ville tilgodese mig i aften.

- Jeg har kun været sammen med truppen i et par dage, men Anders (Lindegaard, red.) fik en lille skade sidste aften, hvilket banede vejen for mig, og jeg nød det virkelig.

- Jeg synes, at gutterne gjorde det fuldstændig fantastisk og viste gode europæiske takter. Et resultat på udebane var af højeste vigtighed, hvilket vi indså med 10 eller 12 minutter igen, så vi satte dem stolen for døren.

- Jeg elsker at spille i Europa. Premier League er fantastisk, men når man først har fået smag for Europa, så er der intet andet sted, man hellere vil spille. Jeg tror, at trænerstaben måske var bekymrede over, at jeg kun har spillet to gange 45 minutter.

Burnley har efter sigende betalt i omegnen af 30 millioner kroner for Joe Hart, hvilket må siges at være et godt stykke under englænderens sande transferværdi.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik