Fodbold nyheder

Pochettino sætter transfer-rekord

Af Daniel Fisker

Tottenham-manager Mauricio Pochettino satte en måske kedelig transfer-rekord, da det engelske transfervindue lukkede, nemlig rekorden for færrest sommerindkøb i Premier League – ingen.

Mauricio Pochettino og Tottenham har sat punktum for et mildest talt roligt transfervindue. ”The Spurs” har således sagt farvel til Keanan Bennetts, der har taget turen til Borussia Mönchengladbach, og Anton Walkes, der har taget turen til Portsmouth. Til gengæld har Tottenham ikke hentet en eneste spiller til klubben, hvilket er første gang i Premier League-historien.

Tottenham har dog ikke været fraværende på rygtebørsen, hvor Premier League-klubben senest blev sat i forbindelse med Aston Villas Jack Grealish. ”The Spurs” var ydermere med i opløbet om den brandvarme angriber Wilfried Zaha, som dog endte med at blive i Crystal Palace. På den anden side er der dog masser af spillere, som i løbet af transfervinduet har været rygtet væk fra London-klubben.

Her er et overblik over, hvor mange spillere Premier League-klubberne har anskaffet sig hver for sig:

Arsenal: 5.
Bournemouth: 3.
Brighton And Hove Albion: 13.
Burnley: 4.
Cardiff: 6.
Chelsea: 4.
Crystal Palace: 4.
Everton: 7.
Fulham: 11.
Huddersfield Town: 8.
Leicester City: 7.
Liverpool: 4.
Manchester City: 4.
Manchester United: 3.
Newcastle United: 8.
Southampton: 5.
Tottenham: 0.
Watford: 7.
West Ham United: 10.
Wolverhampton Wanderers: 12.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik