Fodbold nyheder

Kepa: Modigt af klubben

Af Tobias Tange

Spanske Kepa er blevet verdens dyreste målmand, og dét mener han er modigt af Chelsea.

Chelsea aktiverede for nyligt spanske Kepas frikøbsklausul på 596 millioner kroner, hvilket også gjorde ham til den dyreste målmand i historien over Liverpools Alisson.

Den store sum resulterer naturligt også i, at der er et stort pres på den 23-årige spanier. Keeperen er da også bevidst om lige præcis det.

- Det var meget modigt af klubben at hente mig. I forhold til prisen og at være den dyreste målmand nogensinde, er det ikke noget, jeg tænker på. Jeg vil bare være mig selv og gøre mit bedste for klubben, siger Kepa ifølge The Telegraph på sin præsentation og fortsætter.

- Jeg er virkeligt glad for at være her, og jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for at betale klubben tilbage, for at have vist mig så meget tillid.

Den tidligere Athletic Bilbao spiller fortalte også, at han var begejstret for de voksende summer, der bliver betalt for målmænd. Han mener, at det afspejler keepernes betydning for holdene.

Kepa står helt sikkert overfor en stor opgave, når han skal erstatte den belgiske bronzevinder Thibaut Courtois på Stamford Bridge, men han kommer ikke til London uden erfaring. Den unge keeper har fået en enkelt landskamp, mens han har spillet 53 kampe i Athletic Bilbao.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik