Fodbold nyheder

Ring bare - Hareide

Af Torsten Brix

Andreas Bjelland vil gerne tilbage på landsholdet.

- Jeg kommer ikke til at udelukke landsholdet. Landsholdet er stadig noget af det største, du kan være med til som fodboldspiller, så jeg kommer ikke til at sige nej. Det er klart, at jeg skal snakke med folk omkring det hele, men jeg kommer aldrig til at sige nej.

Sådan siger Andreas Bjelland i dagens udgave af BT, efter han blev kasseret af landstræner Åge Hareide til sommerens VM-slutrunde. Noget som stadigvæk piner forsvarsspilleren.

- Det er en svær skuffelse at lægge bag sig, og den vil altid ligge et eller andet sted. Men jeg får ikke noget ud af at gå tilbage og sige 'hold kæft, hvor er det synd for mig, at jeg ikke kom med til VM.' Jeg må videre, livet går videre, og lige nu går det videre med at spille fodbold her, og det er jeg sindssygt taknemmelig for. Jeg er glad for at være tilbage på græsset.

Den kontraktfri Bjelland skulle bruge VM-slutrunden på at finde i en ny udenlandsk arbejdsgiver. Det lykkedes ikke, så nu er den 30-årige forsvarsspiller i FCK.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik