Fodbold nyheder

Torsdagens engelske rygter

Af Daniel Frimor

Manchester United vil hente forsvarsforstærkning i FC Barcelona, Tottenham og Chelsea duellerer om en ung engelsk midtbanespiller, og så vil Chelsea desuden forsøge at kapre en opsigtsvækkende handel i Serie A.

Manchester United vil byde på den 23-årige columbianske midterforsvarer Yerry Mina, der til daglig spiller i FC Barcelona. Klubben opgiver samtidig at hente 25-årige Harry Maguire i Leicester. (Mirror)

Everton var ikke villige til at imødekomme FC Barcelonas prisskilt på 292 millioner for selvsamme Mina, og derfor har de nu rettet fokus mod Manchester Uniteds 28-årige argentiske forsvarsspiller Marcos Rojo. (Goal)

Tottenham forbereder et bud på 251 millioner kroner for Bournemouths 21-årige midtbanespiller Lewis Cook, der er anfører for det engelske U-20 landshold. (Star)

Chelsea vil have Aston Villas 22-årige engelske midtbanespiller Jack Grealish. London-klubben får dog hård konkurrence af Tottenham, der også har vist interesse. (Sun)

Real Madrids kroatiske midtbanespiller Mateo Kovacic vil ikke skifte til Manchester United, da han ikke ønsker at spille under ledelse af José Mourinho. (Marca)

23-årige Adrien Rabiot kan være fortid i Paris St-Germain, såfremt klubben har held til at købe N'Golo Kanté fra Chelsea. (Mundo Deportivo)

Bayer Leverkusen er interesserede i at købe Tottenhams 19-årige midtbanespiller Marcus Edwards. (Sun)

Chelseas manager Maurizio Sarri vil afholde samtaler med den 29-årige kantspiller Willian, da både FC Barcelona, Real Madrid og Manchester United er interesseret i at hente den brasilianske profil. (Star)

West Ham har budt 225 millioner kroner for Celta Vigos 21-årige angriber Maxi Gomes, men Celta forlanger, at West Ham lever op til Gomes' frikøbsklausul på ca. 292 millioner kroner. (Mirror)

Crystal Palace ser ud til at kunne skrive under med den 22-årige tyske midtbanespiller Max Meyer. (Sun)

Crystal Palace er samtidig tæt på at hente Swanseas 26-årige angriber Jordan Ayew i en handel, hvor Swansea får Palaces 21-årige hollandske midtbanespiller Jairo Riedewald i bytte. (Guardian)

FC Barcelonas tekniske direktør Eric Abidal afviser at have afholdt et møde med Manchester Uniteds midtbanestjerne Paul Pogba ang. et eventuelt skifte. (Mundo Deportivo)

Gonzalo Higuaín rygtes kraftigt på vej til AC Milan, men Chelsea har endnu ikke opgivet at hente den 31-årige argentinger. London-klubben er angiveligt villig til at sælge Olivier Giroud til Marseille for at få råd til at købe Higuaín for næsen af AC Milan. (Mirror)

Wigan er interesserede i at hente Evertons 20-årige amerikanske venstreback Antonee Robinson på en låneaftale. (Liverpool Echo)

Shrewsbury har afvist et bud fra Ipswich på deres 26-årige forsvarsspiller Toto Nsiala, da klubben mener, at han er mindst 8,3 millioner kroner værd. (Mail)

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik