Fodbold nyheder

Unai Emery lukker Arsenal-transfervindue

Af Ryan Svale

Den nye Arsenal-manager, Unai Emery, har allerede hentet fem spillere ind i dette transfervindue, men der kommer ikke flere ind, fastslår manageren.

Spillere som Bernd Leno, Stephan Lichtsteiner, Sokratis, Lucas Torreira og Matteo Guendouzi er alle blevet hentet ind hos Premier League-klubben Arsenal, mens The Gunners har sagt farvel til Per Mertesacker, Jack Wilshere og Santi Cazorla.

Den nye manager, Unai Emery, er godt tilfreds med den nuværende trup og forventer ikke flere tilgange medmindre, der opstår en god mulighed, udtaler han til klubbens officielle hjemmeside:

- Vi har hentet de spillere, som vi havde brug for. Vi henter kun én eller to spillere mere, hvis der opstår en stor mulighed for os, fortæller han til Arsenals officielle hjemmeside.

Rygter sender dog The Gunners i forbindelse med Sevillas Steven N'Zonzi, men manager Unai Emery er mere end tilfreds med den nuværende trup og forventer ikke en N'Zonzi transfer:

- Som det ser ud nu, er truppen komplet. Jeg kender N'Zonzi, men vi har ikke foretaget os noget i forhold til ham.

Til sidst kommenterede Emery på Aaron Ramseys fremtid, da hans kontrakt udløber næste sommer:

- Jeg vil meget gerne arbejde sammen med ham. Du må spørge klubben og spilleren, hvorfor han ikke har forlænget sin kontrakt. Jeg har fortalt ledelsen, at han er en vigtig spiller for mig.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik