Fodbold nyheder

Benitez vil blive i Newcastle i mange år

Af Bertram Christensen

Det fortæller manageren til det lokale medie Chronicle Live.

Det var en mand med et flot CV, som Newcastle skrev kontrakt med i 2016, da de ansatte Rafa Benitez som manager. Spanieren har tidligere stået i spidsen for Liverpool, Chelsea og Real Madrid. Han kunne dog ikke redde klubben fra nedrykning i sin første sæson. Men allerede året efter, var The Magpies oppe i Premier League igen.

I den seneste sæson blev det til en 10.-plads for oprykkerne. Benitez skal snart i gang med sin fjerde sæson hos Newcastle United. Den tidligere Champions League-vinder ser dog gerne, at det bliver til endnu flere.

- Jeg vil gerne blive her i fem eller 10 år, hvis det er muligt. Der er et stort potentiale, gode fans og en god by. Men det kræver, at vi alle bevæger os i den rigtige retning, siger Benitez til Newcastle-mediet Chronicle Live.

Benitez fortæller ligeledes, at han ønsker flere tilføjelser til truppen, som allerede har fået tre mand ind. Det er brasilianeren Kenedy, som får forlænget sin lejeaftale fra Chelsea, sydkoreaneren Ki Sung-Yueng og den tidligere Esbjerg-målmand Martin Dubravka.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik