Fodbold nyheder

Medie: Real smadrer transferrekorden

Af Tobias Tange

Neymar er lige nu verdens dyreste fodboldspiller, men hvis man tror et fransk medie, bliver det snart en anden.

Over to milliarder kroner. Så meget vil Real Madrid betale for verdens måske aller største talent lige nu, Kylian Mbappé. Det er det franske medie Baptiste Ripart, som skriver, at Los Blancos vil smadre den eksisterende transferrekord. De skriver også, at beløbet vil blive betalt i fire rater.

Baptiste Ripart er ikke hvilket som helst medie, og de har blandt andet rapporteret, at Antoine Griezmann ville forlænge sin kontrakt med Atlético, samt at Thomas Lemar ville skifte til "Los Rojiblancos".

Det astronomiske beløb vil også være en god sum over det beløb, som Paris Saint-Germain betalte for Neymar sidste sommer. Det er omkring 370 millioner mere end den nuværende rekord.

Det er dog ikke særligt længe siden, at det unge kæmpetalent skiftede til PSG, hvor han kom til sidste sommer på en lejeaftale. Lejeaftalen er blevet permanent her til sommer, og den kan efter sigende nå op på at koste pariserne over 1,2 milliard kroner.

Mbappé har taget hele fodboldverdenen med storm de sidste par år. Sidste år scorede han 21 mål i 44 kampe, hvilket blandt andet førte til, at han vandt årets unge spiller i Frankrig. Selv i VM-turneringen har han gjort et stort væsen af sig, hvor han blandt andet scorede to mål imod Argentina senest.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik