Fodbold nyheder

Hierro: Fokuserer kun på spillet

Af Stefan Thomsen

Hierro vil ikke fokusere på andet end spillet på banen, selvom landsholdet er omringet af kaos efter fyringen af Lopetegui.

Spaniens fodboldforbund stjal alle overskrifter, da de i går valgte at fyre landstræner Julen Lopetegui blot to dage før Spanien spiller mod Portugal til VM. Lopetegui blev fyret på grund af hans aftale med Real Madrid, hvis trænersæde han overtager efter slutrunden, og afløseren på den spanske bænk blev legenden Fernando Hierro.

Den nye mand i spidsen for en af slutrundens favoritter har ikke tænkt sig at lade den pludselige udskiftning på trænerposten ændre på ambitionerne for det spanske landshold ved denne VM-slutrunde.

- Vi er kommet til Rusland for at kæmpe med om VM-titlen. Vi har en fantastisk mulighed, og det skal være vores fokus. Spillerne er spændte. De vil have denne udfordring. Det er en udfordring for alle. Vi har ikke tid til at dvæle ved situationen, udtalte Hierro ifølge Tipsbladet.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik