Fodbold nyheder

Fra luder-fest til VM-opgør mod Danmark

Af Torsten Brix

Lørdagens danske VM-modstander har gennemgået en stor udvikling efter ny træner er kommet til.

Som træner er Gareca utrolig fokuseret på at styrke holdsammensætningen, og da han i 2015 overtog et peruviansk landshold med det evige forventningspres for at leve op til Cubillas-tidens bedrifter, var hans første handling at hyre en sportspsykolog og arbejde med spillernes selvforståelse. Det var uden tvivl en af nøglerne til de fine præstationer i Copa América og siden altså kvalifikation til VM fra den svære sydamerikanske kvalifikation.

Sådan skrev Indkast.dk i vores VM-landebeskrivelse af Peru. I dagens udgave af Ekstra Bladet fortæller journalist Daniel Titinger om den omvæltning, som fodboldlandsholdet fra Peru har oplevet efter argentinske Ricardo Gareca kom til.

– For nogle år siden var stemningen elendig. Når spillerne skulle spille for Peru, endte det med skandaler. Der var druk og fester med prostituerede. Det var, som om trøjen ikke var vigtig for dem. Men Gareca har ændret alt. Han har fundet spillere, som folk nærmest ikke kendte indtil for nylig. Nu er det et hold, slår Titinger fast.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik