Fodbold nyheder

FCM henter Okosun i Horsens

Af Stefan Thomsen

De forsvarende mestre har netop offentliggjort købet af Horsens' Simon Okosun.

FC Midtjylland havde allerede meldt ud, at de i dag ville præsentere en ny spiller, og flere medier berettede om, at der var tale om AC Horsens' Simon Okosun.

Rygterne havde ret, for både FCM og Horsens har netop offentliggjort aftalen, der sender den hovedstødsstærke midtbanespiller til heden på en femårig aftale.

- Da interessen fra FC Midtjylland opstod, var det en nem beslutning for mig at takke ja, det er jo Danmarks bedste klub, og jeg ser mit skifte som det rigtige skridt i bestræbelserne på at udvikle mig yderligere som fodboldspiller, udtalte Okosun til hans nye klubs hjemmeside.

Okosun nåede et enkelt år hos Horsens, som han kom til fra Vendsyssel. I hans 34 kampe for Horsens scorede han ni mål og lagde op til tre.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik