Fodbold nyheder

Dansk eks-landsholdsspiller til Rangers

Af Mads Junker

Rangers henter tidligere dansk profil til reserveholdet.

Den skotske storklub har gennem tiden været garant for at hente danskere til klubben. Her har der været tale om spillere som Brian Laudrup, Erik Bo Andersen og Peter Løvenkrands.

Nu oplyser sidstnævnte på sin twitterprofil, at han igen kan kalde sig for Rangers-mand, denne gang som cheftræner for reserveholdet.

- Jeg er meget glad for at have skrevet under på en fuldtidskontrakt i Rangers som cheftræner for reserveholdet, og jeg ser frem til at komme i gang, oplyser Peter Løvenkrands på sin twitter.

Den 38-årige dansker kommer dermed til at indgå i trænerteamet med Liverpool-legenden, Steven Gerrard, der blev ansat som manager i klubben i starten af maj.

Peter Løvenkrands indstillede sin aktive karriere i 2014 og har 22 A-landskampe på CV'et.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik