Fodbold nyheder

Nye sikkerhedsregler for Danmark

Af Torsten Brix

Sidste nyt fra – og om - VM-lejren i Anapa.

- Spillerne kan ikke forlade hotellet, når det passer dem. Vi har nogle sikkerhedstiltag. Vi har et morgenbadehold, og de får følgeskab af et sikkerhedshold. Det er vi glade for, for tingene skal være i orden…

Sådan siger landstræner Åge Hareide i dagens udgave af Berlingske om det danske landsholds sikkerhed, mens de er i VM-lejren i Anapa, og tingene foregår lidt anderledes i Rusland.

- De kan ikke bevæge sig rundt i byen. De kan gøre det, hvis det bliver organiseret. Men det skal det. Alt skal aftales på forhånd. Men det er okay. Det er bedre end det modsatte. Vi er glade for, at de passer på os, siger Åge Hareide og Andreas Cornelius fortsætter:

- Der er nogle regler for, hvem der må komme på hotellet. Man kan ikke bare få besøg. Skal vi ud, skal vi også aftale det med nogen, og vi skal have de der skilte på hele tiden. Så der er selvfølgelig nogle regler. Rusland er ikke så sikkert et land som Danmark, så man skal tænke sig om. Vi har nogle sikkerhedsfolk med, så skal vi ud, skal vi hive fat i dem.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik