Fodbold nyheder

Betis accepterer Lazio-bud på Durmisi

Af Daniel Zastrojevic

Det italienske medie Repubblica skriver her til morgen, at Real Betis har accepteret et bud fra Lazio på Riza Durmisi.

Så er der snart en dansker på vej til Serie A. Riza Durmisi.

Lazios første officielle køb denne sommer lader til at blive den tidligere Brøndby-back. Den italienske avis Repubblica skriver, at den romerske klubs bud på 52,5 millioner kroner på backen er blevet accepteret af Real Betis. Durmisi har kontraktudløb med det andalusiske mandskab i juni 2021.

Nu handler det for Lazio om at blive enig med danskeren og hans agent. Kan det lade sig gøre, er Durmisi snart "Biancoceleste"-spiller.

Sidste sommer var AS Roma ude efter Durmisi, der i denne sæson spillede 24 kampe for Betis og lavede to mål.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik