Fodbold nyheder

FRANKRIG - EM i 2016 skal revancheres

Af Selver Elezovic

Franskmændene kommer til Rusland med målet om at revanchere deres skuffelse ved EM i 2016.

Kommentar
10. juli 2016 er en dag de fleste franskmænd husker, men allerhelst gerne vil glemme. Det var dagen, hvor værtsnationen og forhåndsfavoritterne Frankrig tabte med 0-1 til Portugal. Et minde, både spillere og fans gerne vil glemme ved at revanchere skuffelsen og vinde VM i Rusland.

Frankrig gjorde en fantastisk figur ved VM i Brasilien for fire år siden. Det var med en stor gruppe af unge og talentfulde spillere. Mange af dem er her fire år senere udviklet sig til kæmpe profiler hos de største klubber i Europa. 'Les Bleus' regnes da også som en af de helt store favoritter til at tage titlen i Rusland, hvis man spørger de fleste medier og eksperter. Det er dog en profeti den danske landstræner, Åge Hareide, ikke er enig i. I et interview med Jyllands-Posten udtalte Hareide, at han ikke ser Frankrig som kommende verdensmester på grund af deres mangel på en leder til at føre dem til titlen.

Selvom Frankrig ifølge Åge Hareide mangler en sand leder, råder de dog stadig over en masse store stjerner, som er i stand til at gå forrest i kampen om at opnå succes i Rusland. Mangel på kvalitet er i hvert fald ikke et problem, som Deschamps har savnet, da han skulle udtage 23 mand til slutrunden. Den 49-årige franske landstræner har nemlig valgt at lade spillere som Martial, Lacazette, Coman, Rabiot og Laporte se kampen hjemme fra sofaen. Samtidig måtte han også se bort fra Payet og Koscielny, som begge på uheldigvis pådrog sig skader i slutningen af sæsonen.

Frankrig er særligt interessante for os med danske briller og klaphatte, da vi sammen med dem, Peru og Australien udgør gruppe C. Her møder vi Griezmann, Pogba og co. i vores sidste gruppekamp på Luzhniki Stadium. Selvom Hareide ikke regner franskmændene som blandt de helt store favoritter, må vi alligevel have stor respket for et hold, som trods alt nåede EM-finalen for to år siden.

Træneren
Forventningerne var store, da Didier Deschamps og hans 23 udvalgte den 10. juni 2016 åbnede EM i 2016 mod Rumænien. 'Les Bleus' blev regnet som favoritter til at vinde turneringen, så der var stor pres på landstræner Deschamps. En måned senere stod de så i EM-finalen, hvor de dog måtte se sig besejret af Portugal, som løftede trofæet på Saint-Denis i Paris.

Nu næsten to år senere er Didier Deschamps stadig at finde på den franske landsholdsbænk. Mange medier og eksperter havde ellers regnet med, at den tidligere Marseille-træners kontrakt skulle en tur igennem guillotinen, hvis Frankrig ikke blev europamestre. Han står her dog stadig og fik i oktober 2017 forlænget sin aftale til 2020.

Profilen
Frankrig råder over en masse dygtige og talentfulde spillere, et luksusproblem, som højst sandsynligt har givet landstræner Deschamps noget at tænke over, da han skulle udtage sin 23-mandstrup. En mand, som dog springer i vores alles tanker er Antoine Griezmann, som med sine seks mål blev topscorer til EM i 2016. Han regnes som værende det stærkeste kort i den franske offensiv, og derfor tror vi, at den 27-årige Atlético Madrid-stjerne kommer til at spille en stor rolle for 'Les Bleus' i Rusland.

Bud på idealopstilling:



Truppen til VM:
Hugo Lloris (Tottenham)
Steve Mandanda (Marseille)
Alphonse Areola (PSG)

Lucas Hernández (Atletico Madrid)
Presnel Kimpembé (PSG)
Benjamin Mendy (Manchester City)
Benjamin Pavard (Stuttgart)
Adil Rami (Marseille)
Djibril Sidibé (Monaco)
Samuel Umtiti (FC Barcelona)
Raphael Varane (Real Madrid)

N'Golo Kanté (Chelsea)
Blauise Matuidi (Juventus)
Steven N'Zonzi (Sevilla)
Paul Pogba (Manchester United)
Corentin Tolisso (Bayern München)
Thomas Lemar (Monaco)

Ousmane Dembélé (FC Barcelona)
Nabil Fekir (Lyon)
Olivier Giroud (Chelsea)
Antoine Griezmann (Atletico Madrid)
Kylian Mbappé (PSG)
Florian Thauvin (Marseille)

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik