Fodbold nyheder

Giggs tager imod råd fra Ferguson

Af Anders Moss Hansen

Den nyligt udkårne walisiske landstræner, Ryan Giggs, vil tage imod råd fra sin tidligere manager sir Alex Ferguson.

Ryan Giggs har afsløret, at han vil tage imod råd fra sin tidligere manager i Manchester United, sir Alex Ferguson, når han skal være træner for det walisiske landshold.

- Ja, alt andet ville da være dumt. Han er en af de bedste managers, der nogensinde har levet, udtaler Giggs ifølge Sky Sports, da han blev spurgt, om han ville tage imod råd fra Ferguson.

- Jeg har snakket med ham over de sidste 24 timer. Jeg vil snakke endnu mere med ham, men jeg vil også være min egen slags manager, udtaler Giggs og fortsætter:

- At have en god karriere som spiller, er ikke ensbetydende med, at du får det som træner, men jeg tror, det er er op til en selv. Jeg vil gøre det samme, som jeg gjorde som spiller. Jeg vil være professionel, give alt jeg har og nyde det, afslutter Giggs.

Ryan Giggs har skrevet under på en fireårig kontrakt med Wales.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik