Fodbold nyheder

Arsenal-angriber risikerer bøde

Af Matias Grønborg

Arsène Wenger vil straffe Alex Iwobi med en bøde, hvis det bliver bekræftet, at han var ude at feste 36 timer inden FA cup-nederlaget mod Nottingham Forrest

Alex Iwobi var en del af det Arsenal-mandskab, der led et overraskende nederlag i søndagens FA cup-kamp mod Championship-klubben Nottingham Forrest - og nu kan ondt blive værre for den hurtige angriber.

I øjeblikket florerer en video rundt på de sociale medier, der viser Arsenal-angriberen deltage i en fest bare 36 timer inden kampen mod Nottingham Forrest, og viser det sig at være tilfældet, vil Arsène Wenger taksere udskejelserne med en bøde.

Udover den føromtalte videoen er The Sun kommet i besiddelse af flere billeder, der i første omgang var forbeholdt det sociale medie Snapchat. The Sun har efterfølgende offentliggjort billederne, hvilket har fået Arsène Wenger i tale:

- Først og fremmest skal vi være forsigtige, når der dukker noget op. Læser man, hvad der står, lyder det som om, han var med til at tage stoffer. Han var ikke involveret i den del overhovedet, forklarede Arsène Wenger til The Sun.

- Han deltog i en fødselsdagsfest, og det vigtige er, hvor lang tid han blev. Når jeg ved det, vil jeg beslutte, hvad der skal ske.

Det forventes, at der kommer en afklaring på den uheldige sag allerede tirsdag, så holdet kan fokusere på kampen mod Chelsea onsdag.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik